logo
image 01
image 02
image 03
Nyhed
Jernaldermarken 15, Himmelev, 4000 Roskilde
FAMILIEVENLIG VILLA I TO FULDE PLAN FRA 2013 I NATURSKØNNE TREKRONER

På en rolig og blind villavej finder I denne velindrettede familievilla fra 2013 med to fulde plan, integreret garage og en planløsning, der er skabt til hverdagen. Her får I 4 værelser, gode opholdsrum og en tryg beliggenhed, hvor børnene frit kan lege på vejen.

Boligen byder velkommen i en entré med praktisk depotrum til sko og overtøj. Lige ved siden af ligger bryggerset med vaskefaciliteter og god opbevaringsplads – og herfra er der direkte adgang til den integrerede garage, som gør hverdagen ekstra bekvem, når indkøb og børn skal hurtigt indenfor.

Stueplanet rummer desuden et badeværelse samt et værelse, der oplagt kan anvendes som kontor, gæsteværelse eller ekstra soveværelse. Husets naturlige samlingspunkt er det store og lyse køkken-alrum, hvor familien kan samles om madlavning, lektier og hyggelige stunder. Her strømmer lyset ind, og fra alrummet er der direkte udgang til en sydvestvendt, overdækket terrasse – et skønt uderum, der forlænger sommeren og skaber en glidende overgang mellem inde og ude.

Fra køkken-alrummet fører trappen til førstesalen, hvor reposen binder etagen sammen og samtidig giver adgang til en stor, sydvestvendt altan – perfekt til aftensol og rolige øjeblikke. Heroppe finder I to gode børneværelser, hvoraf det ene har walk-in-closet. Derudover er der et forældresoveværelse, og lige ved siden af ligger badeværelset med både badekar og bruseniche samt tilhørende walk-in-closet.

Her bosætter I jer i et attraktivt og familievenligt område i Trekroner med masser af natur, grønne områder og trygge stisystemer lige uden for døren. I har nem adgang til gåture og udendørsliv, og samtidig er både Trekroner Station og indkøb inden for kort afstand, hvilket gør hverdagen både praktisk og bekvem.

En moderne og funktionel villa med plads til hele familien – beliggende trygt og attraktivt med integreret garage, solrige uderum og en gennemtænkt planløsning.

Økonomi
Pris
8.395.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.689 kr.
Casper Vesterdal Møller
Associeret Partner, Ejendomsmægler, MDE