logo
image 01
image 02
image 03
Helligkorsvej 24, st. tv., 4000 Roskilde
STUELEJLIGHED MED EGEN GARAGE I ROSKILDE VEST

Denne indbydende 3-værelses lejlighed på 92 kvm, er beliggende i en smuk og velholdt rødstensejendom fra 1936 med dørtelefon. Ejerforeningen er en mindre forening, bestående af 6 lejligheder. Med en beliggenhed i eftertragtede Roskilde Vest, får I nem adgang til hverdagens mange fornødenheder - fx byliv og indkøb i gågaden, som ligger blot 600 meter herfra. 

Ved ankomst træder I ind i en rummelig entré/fordelingsgang med plankegulve som I øvrigt går igen i de fleste rum. Fordelingsgangen giver jer adgang til to stuer en suite, som begge vender mod syd. Her får I et skønt, naturligt lysindfald det meste af dagen, i et luftigt og behageligt opholdsmiljø med god loftshøjde og plads. 

I køkkenet har I et fint kig til fælleshaven, samt adgang til kælderen, hvor I finder et vaskerum med mulighed for egen vaskemaskine samt et privat depotrum. Der er også et praktisk viktualierum i køkkenet, som giver ekstra opbevaringsmuligheder. Badeværelset er med kar og terrazzogulv og lejlighedens store soveværelse har indbyggede skabe og vestvendte vinduer. 

En særlig fordel ved denne lejlighed er den lukkede garage, som medfølger, hvilket sikrer privat og sikker parkering. Alternativt kan garagen benyttes til ekstra opbevaring.

Med sin centrale placering på Helligkorsvej 24, er I tætte på alle de nødvendige faciliteter, og I har gå- eller cykelafstand til både butikker, caféer, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Offentlig transport er nemt tilgængelig og busruter kører få hundrede meter herfra. Denne lejlighed er ideel for jer, der ønsker en lys og funktionel stuelejlighed, med parkering og kort afstand til hverdagens faciliteter. 

Økonomi
Pris
2.795.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
6.693 kr.
Thomas Nielsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE